Sundheden i Danmark er ikke fordelt lige, og vi har en stor udfordring foran os mht. at ændre den sociale skævvridning.
Den traditionelle måde at tænke social arv på tager som oftest afsæt i forestillingen om, at det især er i familien, at børn påvirkes i forhold til sundhed, men en mere kompleks forståelse af social arv synes nødvendig. Nedenstående model viser, hvilke områder der har betydning for børns ressourcer og handlinger vedr. sundhed og velbefindende.
HPA-projektet (Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge) er den første danske undersøgelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats kan bidrage til at bryde de negative mønstre, som er forbundet med ulighed. Se projektets hjemmeside.
Hidtil er det kun lykkedes at finde få effektive, dokumenterede pædagogiske værktøjer til at bryde eller dæmpe social arv, selv om mange daginstitutioner og folkeskoler har forsøgt. Læs Morten Ejernæs' artikel om social arv.
Læs om den nyeste forskning vedr. daginstitutionens mulighed for at bremse negativ social arv.
Inklusion i Dagtilbud
Dette projekt er et samarbejdsprojekt mellem KOSMOS, Tønder Kommune og Kommunernes Landsforening. Den primære målgruppe er pædagogisk personale i daginstitutioner samt andet fagligt personale med tilknytning til børn i alderen 0-6 år. Kan en tidlig intervention med fokus på læring få positiv effekt på børns udvikling? Hvordan kvalitetudvikles pædagogisk praksis via et bedre teoretisk fundament? Kan barnets muligheder for social mobilitet øges?
Læs mere om Inklusion i Dagtilbud.
Læs Anette Schulz' artikel om udsatte og sundhed og hendes masterafhandling Daginstitutionen som sundhedsfremmende setting, hvori hun vurderer, hvordan daginstitutionen kan bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed.


