Igangværende KOSMOS projekter om sundhed

Netværk for sundhedsfremme og sundhedspædagogik

I Region Syddanmark samles en bred skare af personer, som arbejder med eller interesserer sig for sundhedsfremme og sundhedspædagogik. Målet er at få inspiration, samarbejdspartnere og sætte gang i udviklingen på området. Læs mere.

SPIF 11

Med sammenligning fra Danmarks Evalueringsinstituts datamateriale fra 2004 udarbejdes en beskrivelse af forskellene mellem idræt i skolen anno 2004 og 2011 med samme metoder og stort set samme spørgsmål. Ud over at beskrive eventuelle ændringer i forhold til 2004 bliver rapporten en statusopdatering på, hvordan idrætsfaget har det i dag. Læs mere.

Erhvervsskolenetværk

Netværkets formål er at styrke sammenhæng og udvikling i arbejdet med sundhedsfremme på landets erhvervsuddannelser og produktionsskoler til gavn for både elever, ansatte og brancher. Samt at påvirke beslutningstagere gennem øget kendskab til sundhedsfremme i forhold til netværkets målgruppe. Læs mere om netværket og se powerpointpræsentationer fra det første møde.

SHE-netværket

SHE netværk er et netværk for sundhedsfremme i skoler i Europa. SHE netværk har til formål at støtte organisationer og fagfolk til at videreudvikle og fastholde sundhedsfremme i skolerne i hvert af medlemslandene. SHE står for Schools for Health in Europe. Læs mere om KOSMOS's engagement i SHE.

Dilemmalund

Dilemmalund er et undervisningskoncept, der skal bedre unge menneskers sundhedshandlekompetencer. Projektet  hedder Dilemmalund og er baseret på blended learning til erhvervs- og produktionsskoler med både traditionel holdundervisning og oplevelsesbaseret læring i et virtuelt univers, som også har forbindelse til sociale medier. Læs om Dilemmalund.

Sundhedsundervisning i læreruddannelsen 2012

Formålet med udviklingsarbejdet er; at udvikle og afprøve strategier for sundhedsundervisningen på læreruddannelsen samt give viden og underviserkompetencer i bestræbelse på at opfylde samklangen mellem det nationale videnscenter og grunduddannelserne. Der er særligt fokus på innovatv og faciliterende undervisning. Læs projektbeskrivelsen.

Kropseksperimentarium

KOSMOS sætter fokus på at skabe eksperimenterende miljøer, som har til formål at opbygge viden og kompetencer indenfor sundhedspædagogiske tematikker. Formålet med det konkrete projekt er at skabe pædagogiske kropseksperimentarier, som kan anvendes i undervisningen på grund- efter- og videreuddannelse og som samtidig kan anvendes direkte til børn og unge med det sigte at fremme børns og unges medansvar og handlekompetence i forhold til deres egen sundhed. Læs mere.

Projektopgaven - sundhed på kryds og tværs

KOSMOS og NTS-centeret (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) ønsker i et samarbejde med 7. og 8. klasser i 10 danske folkeskoler at udvikle eksemplariske undervisningsforløb, der kan bidrage til at styrke arbejdet med og kvaliteten af sundhed i folkeskolen. Læs mere om projektet.

Mig og mine vaner

Dette projekt leverer indhold til e-learn-koncept til brug i folkeskolens udskoling. Konceptet vil tage afsæt i det brede, positive sundhedsbegreb og forsøger at arbejde sig ind i de unges verden ved at møde dem på egen bane, nemlig ved at anvende det elektroniske og interaktive univers. Indsatsen er tværfaglig og arbejde med helhedsforståelse af sundhed. Læs projektbeskrivelsen.

Sundhedsfremmende skolenetværk

Dette udviklingsprojekt skal fremme den sundhedsfremmende dimension i landets folkeskoler og hermed fremme elevernes sundhed. I projektet arbejdes med at etablere nationale sundhedsfremmede skolenetværk og kompetenceudvikle medarbejdere på University Colleges, så de bliver i stand til at understøtte SHE-projektets nationale koncept. Læs projektbeskrivelsen.

Kommunal inklusionspolitik og -strategi

Dette projekts formål er at undersøge, i hvilken grad og på hvilken måde kommunale sammenhængende børnepolitikker tilgodeser et socialt inklusionsperspektiv. Der arbejdes med casestudie i 6 kommuner i 3 regioner. Herved opsamles viden om kommunale børnepolitikker, der samles erfaringer der kan bidrage til at kvalificere disse politikker og her igennem kvalificere praksis, og på baggrund heraf afstikkes kommende udviklingsopgaver for KOSMOS. Læs projektbeskrivelsen.

Kommunal styring af sundhedsindsatsen for børn

Ph.d.projektet "Kommunal styring af sundhedsindsatsen for børn i feltet mellem pædagogisk arbejde og administrativ praksis" er sat i gang i april 2010 og skal strække sig over de næste 4 år. Projektet fokuserer på de forhold, som betinger/vanskeliggør samspillet mellem kommune, skoler og daginstitutioner og ser på samspillets betydning for den sundhedsindsats, som kommunerne retter mod børnene.
Læs her om projektet.