Kommunal styring af sundhedsindsatsen for børn

Ph.d.projektet "Kommunal styring af sundhedsindsatsen for børn i feltet mellem pædagogisk arbejde og administrativ praksis" er sat i gang i april 2010 og skal strække sig over de næste 4 år.

Projektet fokuserer på de organisations- og styringsrelaterede forhold som henholdsvis betinger og vanskeliggør samspillet mellem kommune, skoler og daginstitutioner og ser på samspillets betydning for den sundhedsindsats, som kommunerne retter mod børnene.

Undersøgelsen har desuden som formål at fremkomme med konkrete anvisninger på handlinger, der vil kunne fremme samarbejdet i det sundhedsfremmende arbejde og forbedre organiseringen af sundhedsindsats for børn.

Projektet financieres af det nationale videncenter KOSMOS, UC Sjælland og Syddansk Universitet og gennemføres af Cand.scient.pol. Niels Michelsen fra UC Sjælland.

Læs mere om projektet og kontakt Niels Michelsen her.