26.11.09: FIAs Diplomuddannelse i Idrætsledelse godt i gang

Fredag den. 20. november 2009 markerede en ny milepæl i Fredericia Idrætsleder-akademis historie, da akademiets diplomuddannelse i idrætsledelse blev sat i gang.

15 idrætsledere- og lærere er tilmeldt FIAs nye ”idrætslederdiplomuddannelse. Der er deltagere fra hele landet. Fra Gentofte, til Ålborg over Fredericia til Haderslev. Alle studerende er engagerede idrætsledere og/eller – idrætslærere i hverdagen og for et flertals vedkommende, er de beskæftiget som ledere/lærere i en af Danmarks 18 elite-idrætskommuner.

FIAs diplomuddannelse i idrætsledelse er blevet udviklet i et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og University College Syd (UC Syd). Der er tale om en fleksibel diplom-uddannelse.

Det er FIA, UC Syd og DIFs mål, at uddannelsen skal kvalificere idrætsledere og idrætslærere til at håndtere samarbejds -projekter mellem en skoleverden og en idrætsverden på et højt niveau. Bl.a. fordi de to verdener i et voksende opfang er partnere på såvel eliteidræts- og breddeidrætsprojekter – men også i forbindelse med sundhedsindsatser.

Det er samtidig FIA, UC Syd of DIFs vision, at idrætslederuddannelsen kan være med til at skabe nye netværk på tværs, der kan styrke samarbejdet om at udvikle idrætsskoler og fremme talentudviklingen i Danmark.

Næste modul på uddannelsen: Finder sted i Fredericia d. 5-6 marts 2010. Følg uddannelsen på www.fia.dk

Læs den fulde pressemeddelelse.

På billedet ses fra venstre: Torben Sørensen, Elitekoordinator i Aalborg - Debbie Lynch, Professionel badmintontræner, Gentofte badminton - Nicolai Brostrøm, Eliteidrætskoordinator Horsens Kommune - Calle Stenger, Leder af Haderslev Idrætslederakademi.