30.09.11: Sundhed på læreruddannelsen

Af Katrine Bertelsen, UC Syddanmark   

Hvordan står det egentlig til med sundhed på læreruddannelsen i Danmark? Som færdiguddannede skal lærerne ud og undervise i det timeløse fag sundhed (faghæfte 21), men hvordan er de klædt på til det? Det har KOSMOS sat sig for at finde ud af.

Dette har ført til en national undersøgelse af sundhedsundervisningen på læreruddannelsen. Undersøgelsen tager afsæt i en kortlægning af studieordningernes udmøntning af bekendtgørelsen for §7, interviews med udvalgte nøglepersoner på ledelsesniveau samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de lærerstuderende.

Et overordnet resultat er ikke overraskende, at der er ganske store forskellighed på de forskellige læreruddannelser med hensyn til, hvordan sundhedsundervisnignen forvaltes. KOSMOS's rapport giver en række anbefalinger til både lokalt og nationalt niveau med henblik på at forbedre indsatsen. Læs rapporten her.

For yderligere information kontakt undersøgelsens forfattere: Bodil Borg Høj, Susanne Esmer, Katrine Bertelsen eller Pia Paustian.