30.09.11: Fokus på svømning i skolen

af Børge Koch, KOSMOS  

Hver fjerde dansker har været tæt på at drukne, viser en ny undersøgelse fra TrygFonden. Samtidig afslører en kortlægning fra Danmarks Idrætsforbund, at 12 procent af landets kommuner ikke tilbyder alle elever svømmeundervisning i vand og yderligere 8 procent overvejer at skære skolesvømningen bort.

Danmarks Idræts-Forbund har netop gennemført en kortlægning af skolesvømningen i landets 98 kommuner. Den viser, at 12 procent af kommunerne ikke tilbyder svømmeundervisning i vand til kommunernes elever - og at 8 procent flere af landets kommuner overvejer at spare skolesvømningen væk fremover. Oven i kommer, at en lang række kommuner forventer andre besparelser og forringelser.

Allerede i november 2004 udtalte videncenterleder i KOSMOS, Børge Koch, sig om denne problemstilling i bl.a. Berlinske Tidende (læs her). det skete efter udgivelsen af evalueringsrapporten af idræt, så det er ikke en helt ny problemstilling. Men nu er fænomenet "tørsvømning" nået ud i dagspressen og bl.a. TV nyhederne har fået øje på det komiske i, at børn i en rækker kommuner skal lære at svømme på landjorden. TV2 nyhederne bragte forleden et indslag her om - se dette. Det bliver fremadrettet spændende at følge reaktionerne i de kommuner, der har sløjfet svømmeundervisningen i skolen.