af Ulla Pedersen, KOSMOS
Kan Folkeskolen leve op til de politiske intentioner om inklusion? PISA-undersøgelserne og de dermed forbundne tanker om, at kvalitet kan måles via tests af børnenes kundskaber, trækker måske i den forkerte retning. Kravene om tests i Folkeskolen betyder, at lærerne må målrette undervisningen, så en bestemt type faglighed tilgodeses, uanset de konsekvenser, som dette måtte have for de elever, hvis evner, kompetencer og præferencer går i en anden retning. I artiklen "En anden side af PISA" vurderer specialkonsulent Anette Schulz fra Videncenter for Sundhedsfremme konsekvenserne af et for ensidigt fokus på tests.
Anette Schulz fremhæver den sociale ulighed, der tegner sig i PISA-undersøgelserne. Der ses en tendens til, at de elever, der i mindre eller større omfang ekskluderes fra den danske folkeskole, optager en lav hierarkisk position i den sociale struktur, ligesom den sociale position spiller en forholdsvis stor rolle for elevernes læsefærdigheder.
KOSMOS har i andre sammenhænge arbejdet med en tilsvarende social ulighed i sundhed. Læs mere om børns ulighed i sundhed.
