27.11.11: Hvordan hjælpes udsatte børn bedst?

En ny rapport, der gennemgår en række udenlandske studier af sociale indsatser over for små børn mellem 0 og 3 år er netop udkommet. Den gennemgår en række udenlandske studier af sociale indsatser over for børn indtil 3 år og viser et bredt udsnit af tidlige indsatser til sårbare og udsatte familier og deres effekter.

I alt 81 sociale indsatser gennemgås. Disse indsatser rettes mod at reducere eller kompensere for en række risikofaktorer, fx:
• Forældres misbrug
• Vanrøgt af børn
• Vold i familien
• Forældre med psykisk sygdom
• Forældre med mental retardering
• Tidligt forældreskab
• Kombinerede problembilleder, hvor flere risikofaktorer er aktuelle

Rapporten indeholder resuméer, beskriver aktiviteterne i den enkelte indsats, personalets fagligheder samt indsatsens institutionelle rammer. Fællestræk og forskelle ved de sociale indsatser analyseres.

Rapporten er udfærdiget af SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd - for Servicestyrelsen og kan downloades gratis.