af Ulla Pedersen, KOSMOS
Arbejdet med bevægelse, leg og idræt i pædagogiske sammenhænge bør styrkes, så bevægelse i endnu højere grad bliver integreret del af hverdagen i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger, klubber og skoler. KOSMOS ser det som sin opgave at understøtte dette arbejde og ønsker at inspirere det pædagogiske personale og lærere til at afprøve nye metoder og aktiviteter for der igennem at fremme bevægelseskulturen.
Et netop udkommet inspirationshæfte fra KOSMOS, "Leg med vision", præsenterer Aktivitetshjulet som et godt redskab til at udvikle gamle og nye aktiviteter på en måde, der kvalificerer det pædagogiske fokus på bevægelse.
Aktivitetshjulet er en hjælp til at skabe, variere og udvikle bevægelsesaktiviteter. Ændringerne kan på forhånd være fastlagt for at skabe progression i bevægelsesaktivviteten, eller ændringringerne kan ske undervejs, når noget ikke fungerer som planlagt, eller der opstår nye muligheder i aktiviteten.
Download 'Leg med vision' gratis og se også en tidligere KOSMOS-udgivelse, 'Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen'.

