24.08.10: Gør børn fysisk aktive i børnehaven

af Ulla Pedersen, KOSMOS

De fleste børn nyder at blive udfordret og at være aktive - de kender legene og disses regler og deltager med stor glæde og entusiasme. Men det gælder ikke alle børn, for nogle børn er forsigtige og har brug for de voksnes støtte for at deltage.

Hanne Værum Sørensen er - støttet af KOSMOS - i gang med et ph.d.studie, der er del i Odense Børnehaveprojekt. Hun giver en række bud på, hvordan pædagogerne kan støtte børn i aktivitet ved at:

  • udfordre og stimulere de børn, der af sig selv er fysisk aktive
  • sørge for muligheder for at børn, der endnu ikke er så sikre og erfarne med fysisk aktivitet kan deltage i nogle aktiviteter og har nogle personer de kan imitere og dermed lære aktiviteten.
  • tage særlige hensyn til, støtte og stimulere børn, som er usikre eller ængstelige for at være fysisk aktive.
  • tilrettelægge aktiviteter, der tilgodeser mulige kønsforskelle, og andre forskelle, når børnehavebørn skal motiveres til at udføre grov- og finmotoriske aktiviteter.
  • drøfte i personalegruppen og sammen med forældrene, hvordan man kan arbejde med kropslighed og fysisk aktivitet samt skabe rammer, der giver alle børn lyst til at være fysisk aktive.

Læs Hanne Værums artikel "Barnets perspektiv på fysisk aktivitet i børnehaven".