23.04.11: Skolebørnsundersøgelsen 2010

af Ulla Pedersen, KOSMOS 

I 2010 gennemførtes den danske skolebørnsundersøgelse for 8. gang. Undersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt "Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) – a World Health Organization (WHO) Collaborative Cross-national Study". Studiet bygger på sammenlignelige undersøgelser af store repræsentative  udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever med ca. fire års mellemrum i et stort antal lande. I 2010 deltog ikke mindre end 41 lande i undersøgelsen.

Næsten 5.000 elever har deltaget i den danske undersøgelse - et repræsentativt udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever. De har i spørgeskemaer svaret på en lang række spørgsmål om sundhed og helbred, f.eks. spørgsmål om:

Skolemiljø; motiver til fysisk aktivitet; brug af lægemidler; social kapital; etnicitet; tilknytning til skolen; fremmedgørelse; forbrug af frugt og grønt i hjemmet; måltidsvaner; ryge- og motionsvaner hos forældre og venner; deltagelse i skolens idrætstimer; brug af sikkerhedssele.

Skolebørnsundersøgelsen 2010 kan downloades gratis.