af Ulla Pedersen, KOSMOS
KOSMOS er en af 48 organisationer og enkeltpersoner, der er indbudt af Lokale- og Anlægsfonden til at bidrage med ideer til mere og bedre idræt og bevægelse i Danmark. På Idrætscamp 2010 mødtes alle deltagere til at udvikle ideer og koncepter, der kan bringe idræt og bevægelse i centrum i hverdagen på alle niveauer i i alle situationer.
Og ideer er der nok af! Den stille villavej, parkeringspladsen og skolen kan i langt højere grad inddrages i spændende aktiviteter, der kan tiltale alle aldersgrupper. Med udgangspunkt i Breddeidrætsudvalgets rapport "Idræt for alle" udarbejdedes seks konkrete koncepter, der nu stilles til rådighed for kommuner og andre interesserede, der har lyst til ny inspiration.
Næste skridt bliver Idrætscamp 2, som afholdes den 16. november. Nye deltagere støder til deltagerne fra camp nr. et, og sammen vil de se på mulighederne for realisering. KOSMOS følger initiativet med interesse.
Læs mere om initiativet på Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside.

