af Børge Koch, KOSMOS
Over 600 mennesker var mødt op i "Dronningesalen" i Den sorte Diamant i København, da Sundhedsstyrelsen den 12. december 2011 præsenterede den nye udgave af "Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling".
Konferencen havde bl.a. oplæg af professor Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet og professor Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet. Begge forskere har været med til at gennemarbejde den nye håndbog og deres oplæg indeholdt videnskabelige begrundelser for Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger omkirng fysisk aktivitet.
Sundhedsminister Astrid Krag kiggede opså forbi og fortalte om regeringens overvejelser omkring fysisk aktivitet generelt. Endelig blev der sat fokus på fysisk aktivitet fra et kommunalpolitisk perspektiv. Dette oplæg stod Lars Iversen for. Han er formand for sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune.
Rapporten kan downloades gratis.

