af Ulla Pedersen, KOSMOS
Systemet svigter - og børnene er taberne. Det viser ny rapport om børnemishandling fra Social Forsknings Instituttet (SFI). Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af vold mod børn i Danmark, og resultatet er foruroligende. I følge undersøgelsen bliver 5,6 % af en årgang udsat for fysisk volk, hvortil kommer psykisk vold og ydmygelse.
Kun hvert 5. barn, som mishandles, opfanges af kommunerne. Fagfolkene ser ikke tegnene og lever ikke op til deres underretningspligt. Socialminister Benedikte Kiær udtalte i ugens løb, at fagfolkene skal ud over deres berøringsangst, og at kommunerne skal tage underretningerne alvorligt.

