12.11.10: Glæde og læring ved bevægelse

af Ulla Pedersen, KOSMOS

Det har en positiv virkning, når samtlige ansatte i en institution, inklusiv lederen, bliver klædt på til at stimulere og styrke alle børn via pædagogisk idræt. Det kan de snakke med om i Ringsted Idrætsbørnehave.

"Vi har været med i Ringsted kommunes projekt ”Leg og Bevægelse” helt fra begyndelsen, og vi synes, det er et fantastisk projekt, hvor vi fra starten har kunnet se børnenes glæde og læring ved bevægelse", fortælles det fra institutionen.
"Vi har hen ad vejen har fået øjnene op for hvor meget positivt pædagogisk idræt tilfører af muligheder: Både hvad angår inklusion, fokus på både fysisk aktive børn og mere stille børn, styrkelse fællesskabet, ja, derfor har vi valgt at gå hele vejen og blive en idrætsbørnehave". 

Efter at have deltage i projektet besluttede institutionen sig for at blive certificeret som idrætsbørnehave på landsplan, og det er nu lykkedes! Idrætsefteruddannelsen er varetaget af Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet, som også står for godkendelsen af idrætsbørnehaverne.

Læs mere om Ringsted Idrætsbørnehave og om projekt "Leg og bevægelse".