af Ulla Pedersen, KOSMOS
Der er godt nyt til lærere, skoleledere og skolebestyrelser, som ønsker fokus på mere bevægelse i skolen. Undervisningsministeriet har netop udgivet et katalog, der skal inspirere skoler og SFO’er til at øge elevernes samlede fysiske aktivitetsniveau. Her præsenteres en række projekter, der kan give inspiration til, hvordan fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af elevernes hverdag i skolen.
Eksempelvis er løb og læsning blevet kombineret et sted, mens et andet sted har etableret et særligt idrætsspor i udskolingen.
Materialet hedder: Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen og kan downloades gratis på Undervisningsministeriets hjemmeside.

