05.05.11: Risikoadfærd hos børn og unge

af Ulla Pedersen, KOSMOS  

Samarbejdet vedr. børn og unge, der er ramt af spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, har været sat under lup af Socialstyrelsen i et projekt gennem de sidste 3 år. På en landsdækkende kursusrække fra Hjørring i nord til København i vest har lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre faggrupper, der i hverdagen arbejder med børn og unge, lært om og arbejdet med, hvordan de så tidligt som muligt kan opfange signaler, som viser risiko for udvikling af alvorlige psykiske sygdomme hos børnene og de unge.

"Vi tager udgangspunkt i Servicestyrelsens samarbejdsmodel for at hjælpe professionelle til at optimere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats omkring børn og unge", siger projektleder Ellen Sandahl Sørensen fra UC Syddanmark og fortsætter: "Nu håber vi, at ringene breder sig i vandet vedr. en forbedret indsats i hele landet over for de unge."

Projektet er afsluttet med udgivelsen af en pjece, der hjælper med at skabe overskuelighed over for kompleksiteten på området. Den redegør for symptombilleder og handlemuligheder i forhold til risikoadfærd og angiver desuden en lang række vigtige kontakter, der kan hjælpe de professionelle med udfordringer, der opstår under arbejdet.

Download pjecen gratis her.