04.02.11: Sundhed - som klassens ansvar

af Ulla Pedersen, KOSMOS

Kan social ansvarlighed give eleverne ansvaret for og indflydelse på at skabe trivsel og motivation i klassen? Det mener de på Køge Handelsskole, som støttet af Undervisningsministeriet indtil oktober 2011 arbejder med et projekt, hvor eleverne arbejder med at fremme sundhed og trivsel i klassen. Projektet har fokus på elevernes sociale ansvar – det betaler sig både i skolen og senere på arbejdspladsen. Den teoretiske inspiration kommer fra CSR – Corporate Social Responsability.

Eleverne arbejder i hold, hvor hvert hold tildeles et bestemt indsatsområde. Det kan f.eks. være kost, bevægelse eller læring. Dernæst følger holdet hinandens trivsel og udvikler og igangsætter tiltag, der kan fremme deres indsatsområde. Ideen er, at ikke alene projektets resultater, men også samarbejdet i sig selv skal styrke det sociale ansvar og fællesskabsfølelsen i klassen.

Projektet skal styrke elevernes sundhed og læring, og når eleverne kan se formålet og meningen med deres projektarbejde, bidrager det til, at de fastholdes i skoleforløbet og får motivation til at gå i skole.

Læs mere om projektet.

Læs mere om CSR - Corporate Social Responsibility.