04.01.12: Rum og bevægelse

af Ulla Pedersen, KOSMOS 

I december-nummeret af Børn & Unge Forskning (2011) sættes fokus på igangværende forskning om rum og bevægelse. Hvilken betydning har de fysiske rammer for den pædagogiske praksis? Hvad betyder det, at der oprettes idrætsinstitutioner? Hvordan sikres børns udvikling af kropsbevidsthed bedst muligt? Disse temaer belyses fra forskellige vinkler.

Den store forskellighed i rammerne, som pædagoger arbejder inden for, giver meget forskellige aktivitetsmuligheder, men spørgsmålet er, om institutionerne har nok opmærksomhed på rammernes betydning og muligheden for at udnytte dem i hverdagen.

Det er imidlertid ikke kun rummenes betydning, der for tiden sættes i fokus, men også kropskulturen. Samfundet præges af en generel trend, hvor sundhed, sund og ernæringsrigtig mad og rigelig bevægelse er idealet.  Børn er gode til selv at bruge deres kroppe til at duforske og erobre omverdenen, men det betyder ikke, at pædagoger blot kan overlade den fysiske aktivitet til børnene egen lyst og motivation. Der er rige muligheder for at bruge sundhed som gennemgående tema i institutionen.

Læs mere i Børn og Unge Forskning nr. 13/2011.