03.05.11: Konference om tilpasset idræt

af Ulla Pedersen, KOSMOS 

Nordisk konference 2011 henvender sig til alle, der arbejder med - eller har en interesse for idræt, friluftsliv og bevægelse for mennesker med funktionsnedsættelse, hvad enten det handler om rehabilitering, habilitering, pædagogik, sundhed, inklusion eller idræt som mål i sig selv!

Idræt og bevægelse kan let udvikles for mennesker med funktionsnedsættelse.
Nordisk Konference 2011 afholdes d. 17.-19. august 2011 og er et forum til at samle, udvikle og udveksle viden og de gode erfaringer og idéer, så de kan komme flere mennesker til gavn. Målet med konferencen er, at man som deltager bliver opdateret med den nyeste viden og de seneste eksempler på god praksis – og at man kan tage hjem med ny inspiration.

 Handicapidrættens Videnscenter arrangerer Nordisk Konference 2011 i samarbejde med Valnesfjord Helsesportssenter i Norge, Högskolan i Halmstad, Sverige, Institut for Sundhed ved Satakunta Universitet i Finland, samt Institut for Idræt ved Syddansk Universitet i Danmark.

Se konferenceprogrammet.