01.02.12: Leg, læring og bevægelse

af Ulla Pedersen, KOSMOS 

Hvordan lærer vi bedst muligt at forstå og nå børn? "Leg og Læring – Kids n' Tweens Lifestyle"  er skabt til at give virksomheder, der arbejder med børn og unge i Region Syddanmark, indsigt i børns og unges læringspræferencer og livsstil. Fokus er på aldersgruppen 3-12 år.

Projektet styrker et netværk på tværs af brancher. Deltagerne vil dele deres erfaringer og den nyeste viden om målgruppen og udveksle ideer til nye tilbud og oplevelser for børn og unge. Projektet løber over 4 år og er et strukturfondsprojekt støttet af EU's regionalfond.

Der arbejdes i 3 såkaldte 'laboratorier', der på hver sin måde arbejder med børn og unges livsstil og konsekvensen heraf for virksomhederne. Der arbejdes på tværs af faggrænser og kulturer for at sikre nyskabelse og innovation. De tre laboratorier er: Turisme og oplevelser, Krop og Bevægelse samt Arkitektur og Design.

KOSMOS bemærker især Laboratoriet for Krop og Bevægelse. Ved at koble krop, leg og bevægelse med den nyeste viden inden for pædagogik, sundhed og teknologi, arbejdes med ideer til produkter og services, der kan motivere børn og unge til at bevæge sig og lære mere.

Læs mere om projektet på dets hjemmeside, hvor det også er muligt at tilmelde sig en række symposier.