KOSMOS er i færd med at gennemføre en række projekter vedr. børn og unges bevægelse og motion. Læs mere om projekterne her og kontakt os gerne for yderligere information.
Bevægelses- og idrætskursus i Roskilde
Formålet med kurserne i tre idrætsskoler i Roskilde er at inspirere deltagerne til mere, alsidig og målrettet bevægelse og idræt i skolen/SFO’en. Deltagerne præsenteres for redskaber til at sætte skub i udviklingen af en tydelig og synlig idræts- og bevægelseskultur på den pågældende skole. Læs projektbeskrivelsen.
Idrætstrailere Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune har anskaffet sig en række idrætstrailere. KOSMOS står for kompetenceudvikling og opkvalificerer lærere og pædagoger med kurser i, hvordan trailernes indhold kan anvendes i idrætsundervisningen og i SFO. Læs projektbeskrivelsen.
Prøver i idræt II
En prøve i idræt vil kunne give eleverne mulighed for at få en kontrolleret bedømmelse af deres færdigheder og kundskaber i skolens idrætsfag. KOSMOS's udviklingsarbejde på området afdækker resultater og muligheder. Læs projektbeskrivelsen og se en video om projektet.
Bevægelseskultur i folkeskolen
Et pædagogisk tiltag for skoler, som er optaget af at få bevægelse og fysisk aktivitet til at være en naturlig del af skolens hverdag. Der arbejdes med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Læs projektbeskrivelsen.
Diplomuddannelse i Idrætsledelse
Syddansk Idrætslederakademis diplomuddannelse i idrætsledelse er blevet udviklet i et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og University College Syddanmark. Der er tale om en fleksibel diplomuddannelse. Se pjecen.
Idrætsskolenetværk i Horsens
I Horsens Kommune igangsættes udviklingen af et idrætsskole-netværk blandt fire af kommunens skoler: Hatting Skole, Bankagerskolen, Slotsskolen og Langmarkskolen. KOSMOS afholder et udviklings- og aktionslæringsforløb i skoleåret 2010/2011 for skolernes idrætslærere og det pædagogiske personale fra SFO’erne. Læs projektbeskrivelsen.
Idræt, sundhed og foreningskultur i Haderslev kommune
Haderslev kommune arbejder sammen med UC Syddanmark/KOSMOS om at sikre, at ikke-foreningsvante børn/unge kan profitere af foreningslivets muligheder og tilbud om idræt og sociale fællesskaber og forblive i dette miljø. Foreningerne gives et kompetenceløft til at udvikle en struktur, der gør dem i stand til at rumme og fastholde ikke foreningsvante børn/unge og deres forældre. Læs projektbeskrivelse.
Idræt i Roskilde kommune
Roskilde kunnune har et politisk ønske om at få udviklet en stærk bevægelses kultur på kommunens tre idrætsskoler. Derfor udvides timetallet fra 2 til 4 ugentlige idrætslektioner for i første omgang elever fra 0. – 2. klassetrin, dernæst for alle i 0.-6. klasse. KOSMOS afholder et udviklings- og aktionslæringsforløb henover foråret 2010 for skolens lærerstab og pædagogiske personale. Læs projektbeskrivelsen.
Idræts SFO i Køge Kommune
18 SFO'er i Køge Kommune skal certificeres som idrætsSFO'er. De vil udvikle en børnekultur, der tager udgangspunkt i børnenes egen bevægelseskultur, så idrætten bliver en integreret del af børnenes personlighed. Målet er, at børnene også skal være i ’bevægelse’ også når de ikke er i SFO – for eksempel gennem medlemskab af en idrætsforening. Læs projektbeskrivelsen.
Idræts SFO'er
KOSMOS og Danmarks Idræts-Forbund udvikler og certificerer SFO'er efter konceptet "idræts-SFO'er". Formålet er bl.a. at fremme bevægelsesliv og bevægeglæde og at formidle viden om de holdninger, værdier og handlinger, som danner grundlag for anvendelse af pædagogisk idræt. Læs mere om Idræts SFO'er. Læs pressemeddelelse om Idræts SFO'er, eller hør mere i udsendelsen fra den 14.2.08 i Østjyllands Radio.
Læs rapporten "Det handler om børn, og om idræt, leg og bevægelse".
Move it, naturligvis - bevægelse/motion i SFO'en
KOSMOS har i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund udviklet en national SFO/klub bevægelseskampagne under navnet ”Move it, naturligvis!”. Formålet er at bidrage til en positiv bevægelseskultur i SFO’er/klubber, hvor børnene er hverdagsaktive. Der kobles mellem SFO-/klub-tiden og de lokale idrætsforeninger for at forbedre børns motoriske udvikling gennem alsidige idrætsoplevelser. Se TV2's indslag om projektstarten i august 09. Læs projektbeskrivelsen her
Praksis, læring og kvalitet i idrætstimerne i den danske folkeskoles 7.-10.klasse
Temaet for nærværende Ph.D.-projekt er identificering, analyse og beskrivelse af den gode praksis, der skaber effektiv læring og kvalitet i idrætstimerne i den danske folkeskole med særligt fokus på 7.-10. klasse. Projektet udføres af Jesper von Seelen i samarbejde med KOSMOS, UC Syd og Syddansk Universitet. Læs mere om projektet.
Odense Børnehaveprojekt
Odense Børnehaveprojekt gennemføres i et samarbejde mellem KOSMOS, Syddansk Universitet og Odense Kommune, og det handler om 5årige børnehavebørns fysiske aktivitet i idrætsbørnehaver og i andre børnehaver. I projektet deltager 645 børn fra 43 forskellige børnehuse i Odense. Hanne Værum Sørensen gennemfører et ph.d.forskningsprojekt om forløbet. Læs projektbeskrivelse.
