Teknologi

KOSMOS ønsker at udbrede kendskabet til brug af ny teknologi i forbindelse med børns og unges kost, motion og sundhed.

Derfor er vi begyndt at indsamle, formidle og dele viden om, hvordan ny teknologi kan benyttes inden for videncentrets arbejdsfelt. Der afprøves for tiden nye formidlingsformer, som kan give inspiration og fornyelse i indsatsen, der rettes mod børns og unges sundhed. Vi modtager gerne information om nye tiltag, som vi kan formidle her på hjemmesiden.

Læs om følgende:

  • DJEEO: GPS spil, hvor en række elever i kontrolrummet styrer en række 'agenter' ude i marken bevæge sig fra sted til sted og løse opgaver.
  • Kropseksperimentarium: En gruppe konsulenter fra KOSMOS arbejder med tanken om at lave kropseksperimentarier i daginstitutioner, SFO eller skoler. Hvad skal der til for at pædagoger og lærere kan implementere den eksperimenterende tilgang, så der opstår læring gennem kroppen?
  • Elektronisk legeplads: Via computerstyrede redskaber kan børn sammenligne deres præstationer med andre børns fra hele Europa.
  • Swinxs: Swinxs er en spillekonsol af form som en lille, grøn Aalto vase. Konsollen er ledningsfri og kan medtages ud i naturen.
  • BodyGames: Dette forsknings- og udviklingsprojekt benytter teknologien til at skabe digitale legeredskaber, der kan inspirere børn og andre brugere til fysisk leg.
  • Center for Playware beskæftiger sig med avancerede digitale produkter, der skaber leg og oplevelser hos brugere i alle aldersgrupper.
  • Sportwall er en aktivitetsvæg, som via en computer aktiverer lys, lyde m.m. i selve væggen, og det motiverer børn til at reagere og agere på effekterne ved at løbe, kaste bolde, hoppe osv.
  • Mobile Fitness benytter mobiltelefon og internet i kontakten med unge, som skal tabe sig.
  • Geocaching lader teknikken (GPS) og fysisk aktivitet spille sammen.