Børn, unge og kost

Kostanbefalinger til børn fra 2 år svarer til anbefalingerne for voksne, hvad angår den procentvise fordeling af energi på makronæringsstofferne: fedt, kulhydrat og protein, mens den totale daglige energiindtagelse varierer med alderen. Ligeledes varierer den anbefalede daglige indtagelse af vitaminer og mineraler.

Vores biologiske ur (dag/nat) har indflydelse på, hvordan kroppen reagerer på den mad, vi indtager på forskellige tidspunkter af døgnet. For eksempel synes aftensmåltider at have mindre mættende effekt end morgenmåltider, med den konsekvens, at udelukkelse af morgenmåltid kan føre til overvægt.

Det er heller ikke lige meget, hvornår vi spiser dagen første måltid, og det er ikke lige meget, hvordan sammensætningen af måltidet er. Morgenmåltidet skal indtages indenfor et par timer, efter man er stået op, og indeholde mange kulhydrater, da glukosetolerancen er høj om morgenen. Børn kan ikke spise så store portioner som voksne, men har til gengæld behov for mellemmåltider, så en fordeling af børns måltider kan se således ud:

Hyppigheden af overvægtige børn og unge stiger. Ny undersøgelse viser, at op mod 10% af 3-årige børn er overvægtige.

Man anvender BMI (Body Mass Index) som mål for overvægt og fedme, men modificeret i forhold alder. Metoden har den ulempe, at den ikke tager hensyn til, hvor stor en andel af vægten, der er fedt og muskler, og tager heller ikke hensyn til, om fedmen er lokaliseret som bugfedme, fedme omkring taljen.

Overvægt skyldes, at der i en periode ikke har været balance mellem energiindtagelse og energiforbruget hos de overvægtige børn og unge. Energiubalancen opstår i et kompliceret samspil mellem fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, og i forslag til forebyggelse indgår blandt andet både ændring af kost- og motionsvaner.

Kort kan de ændringer, der anbefales, beskrives således: reducer energiindtagelsen fra sukker og fedt. Næsten 30% af dagens energiindtag stammer fra mellemmåltider, og da disse måltider også er de mest sukkerholdige, vil man opnå store sundhedsmæssige gevinster, hvis man erstatter slik, kager, sodavand med frugt, fiberholdigt brød og vand. Da undersøgelser også viser, at jo ældre børn bliver, jo mindre frugt og grønt spiser de, vil denne ændring også bringe deres daglige kost nærmere anbefalingerne.

Sukker i flydende form, det vil sige i sukker i sodavand og læskedrikke udgør en særlig risiko for at indtage for meget tilsat sukker, da den naturlige mæthedsfornemmelse ikke indtræder ved indtagelse af sukker i flydende form, hvilket desuden øger risiko for udvikling af fedme.

Unge springer ofte morgenmåltidet over, hvilket øger risikoen for overvægt, på trods af et gennemsnitligt lavere energiindtag end unge, der spiser morgenmad.

Unge indtager meget fastfood, som er mere energitæt end slowfood og ofte indeholder mere fedt, især mættet fedt, og sukker, end det anbefalede. De har mulighed for at forlade skole og købe mad udenfor, så hvis de unge ikke har udviklet sunde kostvaner tidligere, er der stor risiko for, at deres valg af mad og drikke vil være i den mindre sunde kategori.